Digitale foredrag 2025
I anledning af Hjerneugen 2025 præsenterer Dansk Råd for Genoplivning i samarbejde med TrygFonden fire gratis, digitale foredrag om stroke.
Foredragene henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på stroke, hvad enten man er strokepatient, pårørende eller nysgerrig sundhedsprofessionel. Hvert foredrag varer 30 minutter, og hver oplægsholder sætter spotlight på netop det forskningsområde inden for stroke, de er eksperter i. Der vil i slutningen af hvert foredrag være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.
Du tilmelder dig ved at klikke på tilmeldingslinket under de digitale foredrag. Når du har tilmeldt dig, vil du få tilsendt en mail med et link til foredraget.
Hvordan bidrager forskning til at forbedre behandlingen af stroke patienter?
Claus Ziegler Simonsen, professor på Aarhus Universitetshospital fortalte om forskning i akut stroke. Mens Helle Klingenberg Iversen, overlæge, dr.med., på Rigshospitalet, gav indblik i ny viden før og efter stroke.
Moderator var Jonathan Wenstrup, læge, Ph.d., Præhospitale Center, Region Sjælland og afdeling for Hjerne- og Rygsmarvsskader.
Atypiske symptomer på stroke
Rolf Ankerlund Blauenfeldt, afdelingslæge, Ph.d. og Klinisk Lektor, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, fortalte om de atypiske symptomer på stroke.
Moderator var Jonathan Wenstrup, Læge, Ph.d., Præhospitale Center, Region Sjælland og afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader.
Foredraget er afholdt, men du kan se optagelsen herover.
Stroke - når livet slår en kolbøtte
Torsdag den 13. marts kl. 10.00-10.30
Maja Klamer Løhr, rådgiver hos Hjernesagen samt ansvarlig for Strokelinjen, vil fortælle om livet efter et stroke, og de eksistentielle spørgsmål og ændrede relationer, som det ofte indebærer. Thomas Stampe har haft et stroke og vil dele sine erfaringer med livet efter stroke.
Moderator er Claus Ziegler Simonsen, professor på Aarhus Universitetshospital.
Vigtigheden af hurtig erkendelse og opkald til 1-1-2 ved et stroke
Torsdag den 13. marts 2025 kl.11.00-11.30
Christina Rostrup Kruuse, professor, Dr. Med, Ph.d., FESO, overlæge og forskningsansvarlig for Hjerne- og Rygmarvsskader og en sundhedsfaglig visitator på 1-1-2 vil forklare om vigtigheden i at ringe 1-1-2 samt hvordan et opkald til 1-1-2 foregår i forbindelse med et stroke.
Moderator er Claus Ziegler Simonsen, professor på Aarhus Universitetshospital.