Menu Luk

Livet efter en blodprop i hjernen (stroke)

Mange danskere overlever et stroke, men hverdagen kan være forandret for både den person, som har haft et stroke, og de pårørende. I mange tilfælde kommer personen tilbage til en stor omvæltning med en ny hverdag, hvor der er mange nye ting at tage stilling til.

Typiske eftervirkninger efter stroke
Mere end 85 % overlever et stroke, og langt de fleste oplever eftervirkninger efter et stroke. Hvilke eftervirkninger, der opstår, afhænger af blødningen eller blodproppens størrelse og placering samt den efterfølgende skade. Hyppige eftervirkninger er træthed, nedsat bevægelsesfunktion, talebesvær og synsproblemer.

  • Træthed
    Mange mennesker med mén efter et stroke oplever, at de bliver trætte på en måde, de ikke før har oplevet. Nogle kalder det hjernetræthed eller taler om udtalt træthed. Træthed er et udbredt symptom især i tiden lige efter et stroke. Man ved ikke præcis, hvad der forårsager denne træthed.
     
  • Lammelser
    Et stroke kan medføre flere former for nedsat funktion med nedsat styrke og lammelse i ansigt, arm eller ben, nedsat følesans eller koordination. Nogle gange kan der udvikles øget spænding i musklerne, også kaldet spasticitet.. Lammelser kan give nedsat evne til at bevæge sig, nedsat tempo eller nedsat udholdenhed. For nogle betyder det, at de bliver afhængige af hjælp i det daglige, men det kan også betyde ændret kropsfornemmelse, ændret selvopfattelse eller ændret udseende.

  • Talebesvær efter blodprop i hjernen
    En tredjedel af de personer, der får et stroke, oplever talebesvær som følge af skader i de sproglige områder af hjernen efter et stroke. Det kaldes afasi eller forståelsesproblemer som betyder nedsat evne til at anvende sproget og betyder, at man kan have svært ved at finde ord, danne sætninger, at læse, at stave eller at forstå andres tale.

  • Synsproblemer
    Mange oplever at få synsvanskeligheder og at miste en del af synsfeltet efter et stroke. Synet påvirkes forskelligt afhængig af placering og størrelse af et stroke. Hvis man mister en del af sit synsfelt kan det give dårligere balance, påvirke evnen til at vurdere afstande og vanskeligheder med at læse.

Læs mere om mén efter stroke og få gode råd og professionel hjælp hos Hjernesagen. Du kan også kontakte StrokeLinjen og få vejledning straks. 

Genoptræning efter blodprop i hjernen
Langt de fleste, der overlever et stroke, har brug for genoptræning. Formålet med genoptræning er, at personen opnår samme grad af funktionsevne eller bedst mulig funktionsevne som før et stroke. Det er hårdt arbejde at genvinde tabte evner, og det kan desværre ikke altid lade sig gøre, og stroke kan derfor give varige mén. Det bedste man kan gøre, er at komme i gang så hurtigt som muligt og vedligeholde træningen så godt som muligt.

Læs mere om genoptræning efter et stroke hos Hjernesagen.

En ny hverdag efter stroke
Efter et stroke kan du have varige mén, som du skal lære at leve med i din nye hverdag. Cirka hver anden, der får et stroke, får varige mén, og ifølge Hjerneskadeforeningen lever 75.000 danskere i dag med en erhvervet hjerneskade som følge af et stroke. De varige mén kan give en ny hverdag, og det kan være en omvæltning for både dig og dine pårørende.

Få gode råd og et overblik over tilbud hos Hjernesagen til dig, der lever med en ny hverdag efter stroke. Du kan også læse mere om at være pårørende til en strokeramt.