Hvert år i uge 11 er det national Hjerneuge i Danmark. En række danske organisationer, bl.a. Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen, har tradition for at markere ugen med arrangementer rundt omkring i landet. Arrangementerne handler både om hjernens fantastiske funktioner, dens mysterier og de sygdomme, som kan ændre hjernens evne til at fungere.
I Hjerneugen 2020 deltog Red Hjernen for første gang med ambitionen om at give danskerne ’Stræk, snak, smil’ på hjernen og hjælpe til at lære symptomerne på stroke og straks ringe 1-1-2. Mere end 60 aktører havde tilmeldt sig med arrangementer over hele landet. Desværre kunne arrangementerne ikke gennemføres pga. COVID-19-epidemien.