Livet efter en blodprop i hjernen (stroke)
Mange danskere overlever et stroke, men hverdagen kan være forandret for både den person, som har haft et stroke, og de pårørende. I mange tilfælde kommer personen tilbage til en stor omvæltning med en ny hverdag, hvor der er mange nye ting at tage stilling til.
Typiske eftervirkninger efter stroke
Mere end 85 % overlever et stroke, og langt de fleste oplever eftervirkninger efter et stroke. Hvilke eftervirkninger, der opstår, afhænger af blødningen eller blodproppens størrelse og placering samt den efterfølgende skade. Hyppige eftervirkninger er træthed, nedsat bevægelsesfunktion, talebesvær og synsproblemer.
Træthed
Mange mennesker med mén efter et stroke oplever, at de bliver trætte på en måde, de ikke før har oplevet. Nogle kalder det hjernetræthed eller taler om udtalt træthed. Træthed er et udbredt symptom især i tiden lige efter et stroke. Man ved ikke præcis, hvad der forårsager denne træthed.
Lammelser
Et stroke kan medføre flere former for nedsat funktion med nedsat styrke og lammelse i ansigt, arm eller ben, nedsat følesans eller koordination. Nogle gange kan der udvikles øget spænding i musklerne, også kaldet spasticitet. Lammelser kan give nedsat evne til at bevæge sig, nedsat tempo eller nedsat udholdenhed. For nogle betyder det, at de bliver afhængige af hjælp i det daglige, men det kan også betyde ændret kropsfornemmelse, ændret selvopfattelse eller ændret udseende.
Talebesvær efter blodprop i hjernen
En tredjedel af de personer, der får et stroke, oplever talebesvær som følge af skader i de sproglige områder af hjernen efter et stroke. Det kaldes afasi eller forståelsesproblemer som betyder nedsat evne til at anvende sproget og betyder, at man kan have svært ved at finde ord, danne sætninger, at læse, at stave eller at forstå andres tale.
Talebesvær efter blodprop i hjernen
Mange oplever at få synsvanskeligheder og at miste en del af synsfeltet efter et stroke. Synet påvirkes forskelligt afhængig af placering og størrelse af et stroke. Hvis man mister en del af sit synsfelt kan det give dårligere balance, påvirke evnen til at vurdere afstande og vanskeligheder med at læse.
Læs mere om mén efter stroke og få gode råd og professionel hjælp hos Hjernesagen. Du kan også kontakte StrokeLinjen og få vejledning straks.
Mentale og personlige ændringer efter stroke
Mentale og personlige ændringer kan være en følgevirkning af et stroke uanset størrelsen på blodproppen. Vi har nedenfor listet en række af de mest almindelige mentale og personlige ændringer forårsaget af netop stroke, hvad de betyder samt hvordan man kan forholde sig til dem – både som pårørende og ramt.
Depression
Omkring 40%, der har haft en blodprop i hjernen, udvikler en depression indenfor det første år. Desværre er kun hver anden klar til at erkende, at de er depressive. Der er derfor en stor del, som ikke får italesat deres nye udfordringer og dermed heller ikke får den nødvendige hjælp, som skal til for at hjælpe dem videre efter et stroke.
Gråd
Op mod 50 % af alle, der har haft stroke, er udfordret med manglende hæmning af grådrefleksen, hvilket også men mere sjældent påvirker latteren. Dette fænomen er også kaldet patologisk gråd. Patologisk gråd betyder, at man kan bryde ud i “gråd-anfald”, selv over små ting, selvom man ikke ar samme indre følelse. Det kan f.eks. være, hvis man møder ens familie og pårørende eller får en sød hilsen. Det er vigtigt at notere sig, at dette ikke er et tegn på depression.
Situationsfornemmelse og blufærdighed
Mange mennesker med mén efter en blodprop i hjernen kan opleve at have problemer med deres situationsfornemmelse og blufærdighed. Dette skyldes, at skaderne i hjernen kan gå ud over personens evne til at aflæse andres følelser og derfor forstå, hvad der er i orden at sige eller gøre i en given situation. Dette kan blandt andet udmønte sig i upassende opførsel og interaktioner, der kan være sårende for modparten.
Skader i pandelapperne
En blodprop i hjernen kan også forsage skader i pandelapperne. Pandelapperne styrer vores adfærd og personlighed. Derfor kan mennesker med mén efter en blodprop i hjernen opleve, at de har svært ved at styrer deres følelser, hvilket kan resultere i hyppige humørsvingninger.
Et andet problem man kan opleve er, at man har svært ved at tage initiativ. Dette gør, at man nogle gange kan blive opfattet som doven, selvom det ikke altid er tilfældet. På grund af dette kan det som pårørende være en god ide at hjælpe med at skabe aktiviteter og gøremål i hverdagen.
Overvurderer sig selv
Mennesker med mén efter en blodprop i hjernen kan have svært ved at forstå, at følgevirkningerne har ændret deres liv, og at de derfor ikke kan de samme ting som tidligere. Derfor er det meget normalt, at de starter projekter som på sigt viser sig for store eller uoverskuelige. Det er derfor afgørende for de pårørende at være opmærksomme på dette, så personen med stroke-følger løbende får den fornødne støtte.
Du kan høre meget mere i vores digitale foredrag med Grethe Andersen fra Aarhus universitetshospital. I foredraget forklarer hun alt, som er værd at vide om depression og mentale følgevirkninger efter stroke. Du kan finde foredraget “Depression som følgevirkning efter et stroke” her.
Genoptræning efter blodprop i hjernen
Langt de fleste, der overlever et stroke, har brug for genoptræning. Formålet med genoptræning er, at personen opnår samme grad af funktionsevne eller bedst mulig funktionsevne som før et stroke. Det er hårdt arbejde at genvinde tabte evner, og det kan desværre ikke altid lade sig gøre, og stroke kan derfor give varige mén. Det bedste man kan gøre, er at komme i gang så hurtigt som muligt og vedligeholde træningen så godt som muligt.
Læs mere om genoptræning efter et stroke hos Hjernesagen.
En ny hverdag efter stroke
Efter et stroke kan du have varige mén, som du skal lære at leve med i din nye hverdag. Cirka 110.000 personer lever med diagnosen stroke, og cirka hver anden, der får et stroke, får varige mén. De varige mén kan give en ny hverdag, og det kan være en omvæltning for både dig og dine pårørende.
Få gode råd og et overblik over tilbud hos Hjernesagen til dig, der lever med en ny hverdag efter stroke. Du kan også læse mere om at være pårørende til en strokeramt.
