Menu Luk
Forside > FAQ

FAQ om stroke - blødning eller blodprop i hjernen

Her på siden finder du de oftest stillede spørgsmål om stroke (blødning og blodprop i hjernen). Er der særlige spørgsmål, du ønsker svar på, er du velkommen til at sende os en mail på info@redhjernen.dk. Så besvarer vi dit spørgsmål hurtigst muligt. 

Ved stroke forårsaget af blodpropper (85% af alle stroke) er der sjældent smerter involveret i det akutte forløb. Men ved stroke forårsaget af blødning (15 % af alle stroke), dvs brist af blodkarret, eller ved rift i blodkarvæggen (dissektion), kan der ofte være smerter i form af pludselig kraftig hovedpine eller nakke smerter som første symptom. Dette er oftest sammenfaldende med den pludselig nedsatte kraft i den ene side, tale problemer, eller synsudfald.

Både kvinder og mænd kan få de samme symptomer på et stroke, og der ikke er et symptom, som kvinder oftere får end mænd eller omvendt. Læs mere om symptomerne på stroke (blødning og blodprop i hjernen). 

Stroke er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark, og dødeligheden inden for de første 30 dage efter et er 6 pct. for en blodprop i hjernen og 25 % for en blødning i hjernen.

Der er en betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen. Stroke kaldes også apopleksi ellerslagtilfælde. De typiske tegn på et stroke er pludselig nedsat kraft i en arm eller et ben, usammenhængende eller utydelig tale og svaghed i den ene side af ansigtet. Læs mere om stroke her.

En hjerneblødning opstår, hvis der går hul på et blodkar et svagt sted i blodkarvæggen i hjernen. Når der hul på et blodkar, betyder det, at blodgennemstrømningen til det område i hjernen, som blodkarret forsyner, bliver for lav til, at hjernecellerne får tilstrækkelig ilt og næring. Samtidig kan det størknede blod trykke på vigtige områder i hjernen. Dette medfører en begyndende skade på hjernecellerne, og behandling skal iværksættes med det samme, hvis det ikke skal føre til permanente skader. Læs mere om hjerneblødning her.

Regelmæssig sauna-forbrug hos raske har vist sig at være associeret med mindre risiko for kardiovaskulær risiko herunder stroke. Man ved ikke så meget om risikoen efter, at man har fået et stroke. Hvis skaderne har haft tid til at hele op efter blodproppen (ca. 3 mdr.), og man har kontrol på sit blodtryk (dvs. mindre end 130/80 mmHg), ingen hjerteproblemer og sørger for at være velhydreret (=drikker vand tilsvarende til at man sveder), så bør et kortvarigt saunabesøg ikke udgøre en risiko. Tal dog altid med din læge inde, hvis du er i tvivl.