Menu Luk

Digitale foredrag

Dansk Råd for Genoplivnings indsats Red Hjernen afholder hvert år, i samarbejde med TrygFonden, gratis og digitale foredrag med nogle af Danmarks skarpeste eksperter inden for stroke. Foredragene har alle det tilfælles, at de specialiserer sig i stroke, hvor forskellige temaer gennem tiden er blevet berørt. Se eller gense foredragene fra 2021, 2022, 2023 og 2024.

Hvad kan du lære af vores digitale foredrag?

Disse foredrag giver ikke kun dybdegående indsigter i stroke men indeholder også råd og vejledning, der vedrører forebyggelse, følgevirkninger, og hvordan man kan forholde sig som pårørende til en, der har fået et stroke. Disse digitale foredrag har derfor både relevans for patienter, pårørende og sundhedspersonale. Formålet med disse foredrag er at bidrage med viden, der kan være med til at forbedre både forebyggelse og behandling af stroke.

Opdateret viden

En af fordelene ved vores digitale foredrag er muligheden for at tilegne sig ny viden om stroke. Denne opdaterede viden er afgørende for at forstå de komplekse mekanismer bag stroke.

Adgang til eksperter

Ved at deltage kan du lære mere om forskningsresultater, behandlingsmetoder og forebyggelsesstrategier fra nogle af Danmarks førende eksperter inden for stroke. Uanset hvor du befinder dig, kan du lytte til eksperterne, der deler ud af sin viden og erfaringer.

Fleksibilitet

Uanset om du er patient, pårørende eller sundhedspersonale, giver formatet ved digitale foredrag en fleksibilitet og bekvemmelighed, som traditionelle foredrag ikke kan matche. Du kan se vores digitale foredrag, når det passer dig bedst og deltage fra enhver lokalitet. Hvis du har brug for en pause undervejs, giver det digitale format dig friheden til at sætte på pause og vende tilbage, når det passer dig.