Menu Luk

Foredrag i Vejle: Fra hjerneskaderamt til ergoterapeut

Arrangeret af Hjerneskadeforeningen Lillebælt
Dato: 11. marts 2020
Start: kl. 15.00
Slut: kl. 17.00

Sted: Foreningernes Hus, Vejle
Adresse: Vissingsgade 31, gården, 1. sal, 7100 Vejle
Arrangementet foregår: Indendørs
Arrangementet er åbent for offentligtheden: Ja

Kom til foredrag med Mikael Vittrup, ergoterapeut og hjerneskaderamt forfatter: Fra hjerneskaderamt til ergoterapeut

Foredraget omhandler ikke bare Mikaels Vittrups fortid. Men også hans nutid som fungerende ergoterapeut og familiefar, hvor alt det, han har lært igennem sin behandling, for alvor kom på en prøve. En ting er at leve alene med sin hjerneskade, en anden er at leve som familiefar. Hvordan fortsætter livet med erfaringer som disse i bagagen, uden tilværelsen bliver meningsløs? Mikael fortæller her om, hvordan tanker har begrænset ham i mange år. Holdt ham passiv, inaktiv i frygt for at fejle og være en fiasko.

Mikael Vittrup var en ganske almindelig ung mand, som uden varsel blev ramt af en hjerneblødning. Situationen var yderst alvorlig – og læger og familien troede ikke, han kunne overleve. Men kroppen og sindet ville noget andet. Han overlevede – og er kommet godt videre i livet. Selvom det hele ikke altid er så lige til. Men der kan også komme noget godt ud af at have set døden i øjnene. Pludselig bliver man så livsklog og fyldt med erfaring men også optimisme, selvom der naturligvis er mange nedture på vej videre ud i livet.

Det var i en alder af blot 22 år blev Mikael ramt af en hjerneblødning. I 2007 skrev han bogen ”Flyvske Tanker”, som er en personlig beretning om oplevelsen. I 2010 færdiggjorde han uddannelsen som ergoterapeut og har siden da arbejdet i fleksjob som ergoterapeut. Herudover er han oplægsholder på ergoterapeutskolerne, sundhedshuse og rehabiliteringscentre i hele landet.

Hvordan oplevede Mikael sit sygdomsforløb? Hvordan blev han påvirket af at blive ramt af en skade i hjernen? Dette er omdrejningspunktet i foredraget, hvor han på en humoristisk og levende facon fortæller om sit eget sinds nedbrydning, forandring og genopbygning

Bliv bedre til at udvinde mening i din hverdag og få derved større livskvalitet og bliv godt underholdt undervejs, når der åbnes op for røverhistorier fra både eget privat liv samt den behandling Mikael har modtaget.

Tilmelding: Mogens Vedel, mogens.vedel@live.dk 30 27 74 64 senest d. 2. marts